Syng julen ind 2020
Syng Julen ind sammen med Klostersangerne og Pankoret
Arrangementet er udsolgt
Når Pankoret i år sammen med Klostersangerne synger julen ind, bliver det med satser fra et nyt værk, komponeret af direktør for Folkekirkens Hus, Henrik Thorngaard.
I 2019 komponerede Henrik Thorngaard musik til Lisbeth Smedegaard Andersens digtsamling Sprækker i virkeligheden, Salmer til de ni læsninger. I 2019 komponerede Henrik Thorngaard musikken for pigekor, i år 2020 er musikken udkommet for firestemmigt blandet kor.
Vi glæder os til at introducere værket og synge et par af satserne for tilhørerne i
Folkekirkens Hus den 11. december, kl. 15.30
Det er meget smukke og iørefaldende melodier, som vi er sikker på, alle vil synes om.
De ni læsninger har i mange år været opført i mange danske kirker som en del af forberedelsen til julen Traditionelt er det læsning af bibeltekster, men denne eftermiddag er det digte fra 2008, som forholder sig til de ni bibeltekster.
Som afslutning vil Pankoret synge et uddrag fra Juleoratoriet af Saint Saëns. Som sædvanlig vil der også ind imellem være mange af vore kendte advents-og julesalmer.
Vi har i år den store glæde at have Emilie Nørby (sopran) og Peter Stubbe Teglbjærg (saxofon) med som gæstesolister.
Alterbillede i Kristkirken, København. Foto: Kirsten Lodberg.