Aalborg Klosters historie

Om Helligaandsklosteret i Aalborg

Aalborg Klosters historie går helt tilbage til 1400-tallet. Dengang var Aalborg by vokset frem ved det naturlige overfartssted over Limfjorden. Der var mange sild i fjorden, hvilket i den katolske tid var grundlag for velstand.

I 1430 stadfæstede Erik af Pommern byens privilegier, og handel med Lifland, Danzig og Lybæk blomstrede, ligesom gildevæsenet havde gode kår.

Mange fremmede flyttede ind til storbyen for at få del i det liv, som utvivlsomt har virket dragende på alle foretagsomme mænd og kvinder i det
nordlige Jylland.

Mange sild i Limfjorden var grundlag for velstand i Aalborg. Efter Olaus Magnus, 1555.

Kalkmalerierne i Aalborg Kloster er dateret til perioden 1508-1520.

Helligåndshus

Én af datidens aalborgensere, Maren Hemmings, var en velhavende og varmhjertet kvinde. Hun bemærkede, at ikke alle klarede livet i storbyen lige godt.

Derfor ”skænkede Maren på Aalborgs Byting den 20. august 1431 et grundstykke, hendes fædrene og mødrene arv, til at oprette et helligaandshus, en institution, hvor alle fattige, trængende, vanføre og syge mennesker kunne finde herberge, husvalelse og hjælp”.

Det er på dette grundstykke, Aalborg Kloster ligger i dag. Dengang var det ved byens vestligste begrænsning – i dag har byen udviklet sig, så Aalborg Kloster ligger helt centralt i Aalborg.

I 1434 brændte de daværende bygninger af træ, og man påbegyndte opførslen af det nuværende Aalborg Kloster. Klosterbygningerne var færdigbygget år 1500 omkring to lukkede gårde, Søstergården og Brødregården. Som afslutning på de store byggeopgaver, blev smukke kalkmalerier i Kapitelsalen malet.

Helligånds­kloster​

I 1451 blev Aalborg Kloster optaget i Helligaandsordenen; en hospitalsorden, som var stiftet af Guy de Montpellier i Sydfrankrig og havde stor bevågenhed fra Vatikanets side. Under pave Innocens III indrettede Helligaandsordenen sit Moderkloster i San Spirito in Sassia – ganske tæt ved Peterskirken i Rom.

Helligaandsklosteret i Aalborg fik til opgave at tage sig af fattige syge, vanføre samt hittebørn, og samtidig fik Klosteret betydelige privilegier. Da klosteret blev nedlagt i forbindelse med Reformationen i 1536, havde man store ejendomsbesiddelser overalt i Nordjylland, egne teglværker, møller, fiskevande og ladegårde.

Moderklosteret San Spirito in Sassia på Antonio Tempestas kort over Rom, 1645.

Aalborg Stiftshospital og Latinskolen efter Resens atlas 1677. Bemærk kirketårnet fra den oprindelige klosterkirke.

Stiftshospital

Efter Reformationen blev Aalborg Helligaandskloster omdannet til Stiftshospital. I én af klosterbygningerne blev en latinskole oprettet. Den blev til Aalborg Katedralskole, der frem til 1848 lå ved klosteret med indgang ud mod Adelgade.

Helligaandskirken, som lukkede Brødregården mod syd (ca. hvor Latinergyden ligger), blev nedrevet efter Reformationen, og stenene herfra blev fragtet ned til havnen, hvor de blev benyttet til bygningen af Aalborghus Slot. Siden er der indrettet en ny kirke i den vestligste fløj. Klosterkirken drives i dag som en filial af Aalborg Domkirke.

Under størstedelen af Vestfløjen ligger en meget interessant krypt, med loft af spidsbuede krydshvælvinger. Krypten er 40 meter lang og er den største danske hvælvede klosterkælder fra middelalderen. I klostertiden blev kælderen benyttet til forrådskammer og køkken, og den rummer også et lille fængselsrum.

Udvidelser og ændret navn

Senere er der i tilslutning til det middelalderlige klosteranlæg blevet opført yderligere to fløje, nemlig i 1867 “Nyt Hospital”, der ligger overfor springvandet, og i 1906 “Syge- og Plejeafdelingen” med en placering ud mod C.W. Obels Plads.

Siden middelalderen havde institutionens navn været stiftshospital, men da hospitalsnavnet signalerede “sygehus”, var det et længe næret ønske fra stiftshospitalets ledelse og dets beboere at få det gamle klosternavn tilbage. Bortset fra Hansted Hospital ved Horsens var Aalborg Stiftshospital det sidste store “hospitalum”, der fik sit klosternavn igen.

Efter kongelig resolution af 29. oktober 1954 blev Aalborg Stiftshospitals navn pr. 1. november ændret til Aalborg Kloster med undertitlen Helligaandsklosteret i Aalborg.

Som følge heraf blev Hospitalskirken til Klosterkirken, Hospitalskirkegården blev til Klosterkirkegården, og ho­spitalsforstanderen blev nu klosterforstander.

Udsnit af krypten under Aalborg Klosters vestfløj. Xylografi 1879.

Udsnit af indre klostergård med Vestfløjen (t.v.) og Nordfløjen. Efter Ude & Hjemme 1880.

I nutiden

Klosteret er en selvejende institution ledet af en bestyrelse bestående af stiftamtmanden, biskoppen, borgmesteren, sognepræsten fra Vor Frue Kirke, domprovsten og politidirektøren i bestyrelsen.

En Klosterforstander er kongeligt udnævnt; bosiddende i Klosteret og skal i hverdagen drifte Klosteret og være kulturbærer. Der er endvidere ansat en Klosterportner, der forestår en række daglige vedligeholdelsesopgaver.

De smukke gamle bygninger og haver skal til enhver tid fremstå vedligeholdte, ligesom boligerne skal være tidssvarende, uden dog helt at fornægte den lange historie og de mange traditioner, der hører til den gamle institution i hjertet af Aalborg. ​​Klosteret har særlig tilladelse til at flage med splitflag.

Aalborg Kloster har stor bevågenhed fra Civilstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Nationalmuseet og andre offentlige instanser, men modtager ikke økonomisk støtte fra det offentlige.