Orgel i Aalborg Klosterkirke
Th. Frobenius og Sønner 2010 – Horsens Orgelbyggeri/Th. Frobenius 1931 –
Frederik Nielsen 1917 – Demant & Søn 1866
Den 12. september 1866 blev et nyt orgel indviet i Aalborg Hospitals Kirke. Det var et lille orgel på fire stemmer, som var bygget af Johan Andreas Demant i Odense til en pris af 580 rigsdaler og godkendt af Budolfi Kirkes domorganist Carl Wilhelm de Meza (1819-1911).
J.A. Demant (1839-1878) var søn af den kendte orgelbygger og møller Peter Ulrik Frederik Demant (1802-68), der etablerede virksomheden i Dalum Mølle omkring 1823. Han leverede mange orgler i hele Danmark fra 1820’erne og frem til kompagniskabet med sønnen i 1854.
Demants restaurering af Budolfi Kirkes orgel i 1850, i samarbejde med J.P.E. Hartmann som konsulent, er af fagfolk (Niels Friis) blevet betegnet som et meget vellykket arbejde. Det har derfor været nærliggende i 1860’erne at henvende sig til orgelbygger Demant angående et orgel til Klosterkirken, som menigheden nu brugte flittigt.
I 1863 bevilgede indenrigsministeriet J.A. Demant understøttelse til at foretage en rejse i udlandet “på orgelbyggeriets vegne”.
Udvidelse 1917 og 1931
I 1917 besluttede man at udvide med en basstemme (Bordun 16’). Orgelfirmaet Frederik Nielsen havde i 1879 overtaget Demants virksomhed, og de forestod pasningen af orglet. Senere kom Horsens orgelbyggeri / v. Th. Frobenius på banen (via overtagelse af Frederik Nielsens firma), og i 1931 blev orglet yderligere udvidet til 8 stemmer og en transmission (Bordun 16’ / basstemmen), fordelt på to manualer og pedal. Alle gode dele af Demants pibemateriale blev genbrugt.
I 1974 blev bælge og membraner fornyet, og der har siden løbende været udført reparationer, som relaterede til funktionsfejl.
Demants orgelklang var skabt ud fra romantikkens klangverden: Bløde og varme stemmer med basis i mange grundtonestemmer. Denne klang har kirkegængerne sat pris på. Det har befordret en god menighedssang, med den solide støtte, orglet leverede, uden for meget pågående orgelbrus. I lighed med hele Klosterkirkens fremtoning har orglet fremstået beskedent, men udmærket til de basale formål.
Foto: Margrethe Østergaard.
Orgel kasseret 1994
Man kan konstatere, at trods tiltagende og alvorlig slitage, reparationer af bælg, knækkede bælgstivere, astmatisk susen, raslen, støj af tangenter, en efterhånden udefinerbar ”grødmasse” af dybe bastoner, fungerede orglet forbløffende godt i de omkring 75 år, på denne måde.
I 1960’erne og 1970’erne fældedes en hel skov af denne orgeltype rundt om i Danmarks kirker, for at vige pladsen for de mekaniske orgler, baseret på det barokke (og langt lysere) klangideal. Man kan i dag se det som en fordel, at ikke også Klosterkirkens orgel gik samme vej, men opnåede status som ”mormor-orgel” inden den uigenkaldelige lukning af kirken og instrumentets sidste suk i 2009.
Budolfi menighedsråd under daværende menighedsrådsformand Birgitte Lillelund var dog opmærksom på instrumentets problemer: I 1993 blev orgelkonsulenten Heinrich Hildebrandt-Nielsen kontaktet vedrørende en besigtigelse, og han afgav uden tøven en kassationserklæring den 7. februar 1994.
Orgelombygning 2010
I 2000 tog daværende menighedsrådsformand Benedicte Laursen initiativ til en drøftelse med Klosterets bestyrelse, ved daværende formand biskop Søren Lodberg Hvas, om Klosterkirkens brug. Det blev starten på en proces, der udvirkede, at overenskomsten mellem klosteret og kirken blev gennemgået og fornyet (2002), at Klosterbestyrelsen overdrog Budolfi kirke en sammensparet orgelfond, samt at første fondsansøgningsrunde vedrørende orglet i blev påbegyndt (2003).
Skønt Augustinusfonden donerede en sum, måtte man dog opgive at komme videre med orgelprojektet: Dertil var den økonomiske medvind for ringe. Man måtte tilbage til ”start” og prøve en gang til: Denne gang i 2005 og med hele kirkens restaurering som endemål. Det gik bedre.
Klosterkirkens orgel anno 2010 er bygget af Th. Frobenius og Sønner v. Henning Jensen. Det er udvidet med 7 stemmer til 15 stemmer, og de brugbare af Demants orgelpiber er fortsat genanvendt og placeret samlet på svelleværket. Hvis der havde været tale om en større portion ældre piber, kunne man måske have brugt betegnelsen orgelrestaurering.
Klangidealet er fortsat det romantiske, og orgelhuset er bevaret. Traktur og registratur er mekaniske, og vindladerne udført med mekanisk sløjfeladesystem.
Orglets disposition
Principal 8′
Rørfløjte 8′
Oktav 4′
Spidsgedakt 4′
Oktav 2′
Sesquialtera (c)
(c) Kvinten kan anvendes separat.
Fugara 8′ (a)
Copula 8 (a)
Principal 4′ (a)
Fløjte 4′ (a)
Flautino 2′ (b)
Obo 8′
(a) J.A. Demant 1866.
(b) Horsens Orgelbyggeri 1931.
Subbas 16′
Gedaktbas 8′
Træfagot 16′
H+S; H+S16′
P+H, P+S