Helligaandsklosterets kirkegårde
Om klosterets første kirkegård og udflytningen til Almenkirkegården
I senmiddelalderen havde Aalborg seks kirkegårde. De fire lå inden for byens volde og grave ved Budolfi Kirke, Vor Frue Kloster, Gråbrødreklostret og Helligåndsklostret, mens de øvrige to lå uden for ved Skt. Peders Kirke og Skt. Jørgens Kirke.
Skt. Jørgens kirke lå ved det nuværende hjørne af Hasserisgade og Kirkegårdsgade. Skt. Peders kirke var placeret omtrent på det areal, hvor der nu er baggård og parkeringsplads i Tiendeladen mellem Galleri Wolfsen og bagsiden af Pilegaards Antikvariat.
Oprindelig kirkegård ved helligåndsklostret
Helligåndsklostrets cymiterium (kirkegård) blev nævnt første gang i 1472, hvor Aalborgs bystyre gav klosterets prior Jens Nielsen tilladelse til at udvide kirkegården med et gammelt hærstræde, der førte til Vesterport, samt en grund langs Vesterå. Kirkegården blev altså etableret før 1472 og var placeret inden for en firkant indrammet af Latinergyden, Adelgade, Algade og Vesterås udtørrede leje. Det er på det sted, hvor Aalborg Historiske Museum og parkeringspladsen mellem museet og Latinergyden nu er placeret.
Både i 1472 og i et pantebrev fra 1501 benævnes kirkegården »Søndre kirkegård«. Det kan betyde, at der også har været en nordre kirkegård. Dens præcise beliggenhed kendes endnu ikke, men det er angiveligt nord for klosterkirken. Efter reformationen, hvor Helligåndsklostret overgik til kronen og blev stiftshospital, blev kirkegården fortsat benyttet af hospitalet. Først i 1795 blev den nedlagt.
Kirkegården var beplantet med høje lindetræer og indhegnet med grundmur, men efterhånden ved »Tidens Ælde og skammelig Forsømmelse ganske forfalden«. 20. oktober 1794 sendte stiftshospitalets øverste myndighed, stiftsøvrigheden en skrivelse til Det Kongelige Kancelli med forslag om at anlægge en ny kirkegård uden for byen. Så kunne den gamle kirkegård ved stiftshospitalet blive nedlagt, grunden solgt og bebygget. Sagen gik sin gang, og i september 1795 skrev avisen:
»En Byggeplads af forrige Hospitals Kirkegaarden i Aalborg, 16 Alen bred til Gaden ved Latinskolen, og i Længden derfra ned til Vesteraae 69 Alen, kan for billig Priis faaes til Kiøbs naar Liebhabere dersom strax melder sig hos Prokurator Ravnkilde. Da der er Plads nok til fornøden Bygning, Gaardsrum og Have, en stærk Aae gaaer bag Pladsen, og Grunden desuden er Skattefrie, saa venter han at denne Eiendom ikke vil savne Liebhabere.«
Salget skete ved en auktion, der indbragte 305 rigsdaler. På grunden blev senere opført nye brødboder og et sprøjtehus ud mod Algade. Langs Adelgades vestlige side blev tre små ejendomme opført. Intet af dette eksisterer længere.
Ny kirkegård uden for byen
Den nye kirkegård blev placeret på et stykke af stiftshospitalets egen jord tæt op ad den allerede anlagte Skt. Jørgens kirkegård. Det er et endnu synligt område, der er placeret på Almenkirkegården lige syd for mandskabsbygningen ved hjørnet af Hasserisgade og Kirkegårdsgade.
Et areal på 8.000 kvadratalen svarende til cirka 3.152 kvadratmeter blev udskilt af den såkaldte Klostermark efter opmåling af landinspektør Johan Christian Seip (1740-1805), der også indrettede kirkegården. Den blev indhegnet med plankeværk og gav plads til 570 afdøde. Kirkegården blev inddelt i fire kvarterer, hvoraf to var tiltænkt hospitalslemmerne: et til mænd og et til kvinder. I de to sidste kvarterer kunne der sælges gravsteder til byens øvrige befolkning.
Den nye hospitalskirkegård blev indviet 11. november 1795 af præst ved Hospitalskirken, Damasus Klauen (1755-1818). Han holdt en lang tale og fokuserede på det sundhedsskadelige i, at begravelser fandt sted i kirkerne og på kirkegårde i byerne. Talen blev trykt og udgivet, og den vakte en del opsigt i ind- og udland. Talen kan downloades via dette link til Det kgl. Bibliotek.
Aalborg, udsnit af grundplan, 1768. Diderich Christian Fester. Det kgl. Bibliotek. Helligaandsklosterets kirkegård markeret med gult.
b: Budolfi kirke, d: latinskole, e: kloster, f: raadstue, g: Gammeltorv, u: brødboder, 35: Adelgade, 74: muret byport.
Landinspektør Seip tegnede grundplanen til den nye hospitalskirkegård. Tegning i Aalborg Klosters arkiv.
Hospitalskirkegårdens placering på Almenkirkegården. Tegning fra Aalborg Bys Kirkegårde, 1984.