Gensyn med Tvillingerne og Julemanden som julekalender

I år er der mulighed for at se eller gense TV2’s familiejulekalender “Tvillingerne og Julemanden”, der blev vist første gang i 2013. Rollen som julemanden Nicolas bliver spillet af Lars Hjortshøj, og han får hjælp af tvillingeparret Sine og Peter til at bekæmpe den onde julehader Dr. Schwartz, der spilles af Nikolaj Kopernikus. Se hele rollelisten her.

De fleste af optagelserne til “Tvillingerne og Julemanden” blev lavet på Klarupgaard, der ligger lidt uden for Aalborg. Men derudover blev der lavet optagelser i Thingbæk Kalkminer, havnen i Hirtshals, Aalborg Zoo og ikke mindst i Aalborg Kloster.

Scenografen Erik Peitersen byggede de forskellige kulisser til tv-julekalenderen, og i krypten under kirkefløjen i Aalborg Kloster har vi endnu en af Erik Peitersens kulisser bevaret. På guidede rundvisninger er det muligt at se både krypten og kulissen fra “Tvillingerne og Julemanden”.

Fra filmoptagelserne. Tvillingerne ligger på lur i krypten under Aalborg Kloster. Foto Jacob Banke / Deluca Film A/S

<iframe src="https://cdnapisec.kaltura.com/p/1956931/sp/195693100/embedIframeJs/uiconf_id/32080471/partner_id/1956931?iframeembed=true&playerId=kaltura_player&entry_id=0_bbchmrkl&flashvars[streamerType]=auto" width="640" height="360" allowfullscreen webkitallowfullscreen mozAllowFullScreen frameborder="0"></iframe>

Se TV2 Nords indslag fra 2013 om de sidste optagelser til julekalenderen.