Drenge­stemmer i Kloster­kirken - Vendsyssel Drengekor

Lørdag den 1. december kl. 15.00 synger Vendsyssel Drengekor advent ind og juletiden i gang med et dejligt program. Der er både klassiske ”kirkehits” og glade slæde-og nissesange.

Vendsyssel Drengekor har hjemsted i Hjørring, og det er startet af Morten Ahti Lyng, som også leder koret ved koncerten i Klosterkirken.

Korets eksistens er blandt andet muliggjort af den regionale kulturaftale KulturKANten. Drengene optages fra 3. klasse, og der arbejdes herefter indgående med stemmerne i den relativt korte periode, inden stemmerne går i overgang, typisk ved 13-14 års alderen.

Morten Ahti Lyng er uddannet i kor-og ensembleledelse fra Nordjysk Musikkonservatorium. Han leder endvidere, siden 2014, Nordvestkoret i Thy.

Klosterkirkens organist, Margrethe T. Østergaard, akkompagnerer koret og spiller desuden variationer over julemelodier.

Der er fri entré.
Adgang til Klosterkirken via C.W. Obels Plads. Bemærk, at der ikke er parkeringsmulighed i klostergården.

Læs mere om adgang til Klosterkirken via linket her.

Vendsyssel Drengekor. Foto: Chork reklame.

Margrethe T. Østergaard, Foto: Klavs Burmester.