Clément de Lion –
den store illusionist

I Aalborg Klosters arkiv ligger et fint dørskilt af hvidt porcelæn med navnet Clément de Lion. Bag dette fornemme navn gemmer sig en rigtig spændende historie om en af klosterets tidligere beboere, der havde været blandt verdens førende magikere og bedst betalte artister.

Af Ole Jespersen

Clément de Lion var kunstnernavn for Knud Valdemar Clement. Han blev født 31. december 1875 i København som søn af den velstående christianshavnske grosserer og detailhandler Johan Frederik Clement og Anna Margrethe Clement (født Petersen).

Ved folketællingen i 1880 boede familien på adressen Ovengaden oven Vandet 28 i København. Knud Valdemar var da 4 år gammel og havde to ældre brødre på henholdsvis 5 og 6 år. Folketællingen viser, at to andre børn da var døde. Husstanden talte også Ane Hansen, der var enke og “Husfaders Svigermoder, der af ham forsørges”. [1]

Knud Valdemar var udset til at skulle fortsætte familievirksomheden [2], men inspireret af faderen, der var amatørillusionist, fik sønnen tidligt lyst til at gå den vej. Forældrene mente dog, at han skulle have en uddannelse, og det blev inden for handel, han uddannede sig og arbejdede de første år.

Knud Valdemar havde stort talent og lyst til magien, og allerede som 17-årig begyndte han at optræde i det små. [3]

Som 20-årig i 1895 debuterede han som amatørartist på det gamle “Vennelyst” i København. Ifølge Politikens anmelder var det dog ikke en gennemført succes, men grunden blev lagt for en senere og stor anerkendelse som artisten “Clément de Lion”. [4]

Med eventyr- og rejselyst, men uden engagement rejste Clement til Berlin, og allerede efter en måned var han engageret til de største varietéer. Konkurrencen var hård blandt artister, og man måtte vise noget helt specielt for at få succes. Ingen optrådte med billardkugler, så med dem ville Clément de Lion skabe noget unikt. Efter lang tids træning debuterede han med nummeret juledag 1901 i “Salone Margherita”, Napoli. Det blev så stor en succes, at hans engagement blev forlænget fra 10 dage til seks uger.

Nummeret bestod i, at Clément kom ind på scenen uden rekvisitter af nogen art, og med helt tomme hænder fremtryllede han én efter én 12 billardkugler, som han lagde på et spinkelt stativ. Under mystiske manipulationer lod han kuglerne forsvinde igen én efter én for derefter at forlade scenen tomhændet. Han udførte nummeret i fuld projektørbelysning med en baggrund af blåt fløjl, som fremhævede de hvide kugler, og nummeret var synkroniseret til dæmpet musik.

Clément de Lion får stor succes

Da Clement erfarede, at nummeret med billardkuglerne var en gedigen succes, fokuserede han alene på dette nummer og fjernede manipulation med mønter og kort fra sit program. Gennem sine agenter markedsførte han sig med rette som “Verdens første originale specialist i billard-ball manipulation”, og engagementerne strømmede nu ind. Under betegnelsen “The King of Billard Balls” eller “Manden med to Hænder og 12 Kugler” var han i en årrække hovedattraktionen i varieteer og teatre rundt om i Europa og USA. [5]

I 1902 anmeldte Politiken en forestilling i Scala i København:

“… Indledningen modtoges til Trods for, at der vistnok tildels manglede den fulde Forstaaelse af, hvad man gik ind til, med Bifald. Særligt gjaldt det Trylle- og Behændighedskunstneren Hr. de Lion. Vi mindes Hr. de Lion fra en Aften paa Vennelyst for kun to, tre Sæsoner tilbage. Han var den Gang en kristianshavnsk Næringsdrivende, som i sine ledige Stunder lagde Handels-Professionalismen i Skuffen og lukkede af, for at hengive sig til en vis Fingerfærdighed som Amatør, og som, fristet af sin Tilbøjelighed og sine Anlæg, vovede en Variétédebut, der ikke forløb uden Lampefeber.
I Lampefeberen spillede et højrødt Silkelommetørklæde, som Hr. de Lion hvert Øjeblik halede frem under Kjolevesten, og af hvis Elegance han selv følte sig synlig betagen, en noget nervøs Rolle.
I Aftes strøg Hr. de Lion ganske ethvert Lapseri.
– Undskyld, mine Damer og Herrer, sagde han, at jeg tilsidesætter en Smule Elegance ved at smøge mine Ærmer lidt op!
Der var ingen Knapper i Hr. de Lions faste Manchetter, saa at det faldt ham meget let at smøge op. Det var praktisk tilrettelagt, men Tilskuerne smilte. Dog holdt de snart op med at smile for at applavdere, da Hr. de Lion gav sig til at hekse Billardkugler frem fra Luften. Det saa nydeligt og ganske ufatteligt ud. Havde han fire i den ene Haand, blev de pludselig til tre, eller til en, og den ene atter til fire, var de smaa, blev de store og omvendt. Var de indeni en høj Hat spadserede de uformodet ud gennem Pulden. Og de spadserede med en overlegen Sikkerhed, der vakte stormende Bifald. Hr. de Lion har forandret sig meget fra den Gang, han var Kristianshavner og hed Petersen – eller maaske var det Jensen – og han har forandret sig afgjort til sin Fordel.” [6]

Scala! “De Lion”, Kongen af Billardkugler, er ufattelig!
skrev Politiken i en overskrift på forsiden den 5. august 1902.

Nummeret gav Clément de Lion mange engagementer i Europas store varietéer som Olympia i Paris, Apollo i Berlin og Palace i London, men varietéen på Frederikstorv i Aalborg, Pantomimeteatret i Tivoli og Cirkus Varietéen i København fik også besøg af den store illusionist. Det var i varietéernes glansperiode, og i 1904 optrådte han for første gang i Amerika. Flere besøg i Amerika og Canada fulgte efter.

I 1906 optrådte Clement de Lion i Spanien. Ved middagstid den 31. maj 1906 modtog Politiken i København fra Madrid et telegram med følgende ordlyd:

UNDER KONG ALFONSOS OG DRONNING ENAS HJEMKØRSEL EFTER BRYLLUPPET KASTEDE ANAKIST BOMBE – STOP – KONGEPARRET USKADT MANGE DRÆBTE OG SÅREDE. CLEMENT DE LION

Grunden til, at Clement sendte dette telegram til Politiken var, at avisens anmelder nogle år tidligere havde anmeldt en forestilling i Cirkus Varietéen og karakteriseret nummeret med billardkuglerne som en verdenssensation. Denne anmeldelse var med til at åbne dørene til Europas og Amerikas fornemste varietéer. Clement glemte aldrig Politikens håndsrækning, heller ikke da han stod uden for telegrafstationen i Madrid netop i det øjeblik, da attentatet mod det kongelige brudepar blev begået.

Clement skyndte sig at telegrafere til Politiken få minutter før al forbindelse blev afbrudt. Politikens medarbejder ringede til telegrafvæsenet i København, som svarede, at forbindelsen med Spanien netop var blevet afbrudt, uden at man kendte årsagen. Det gjorde Politiken og bragte den store nyhed på vinduesplakater og via løbesedler. [7]

Kærlighed og ulykke

Knud Valdemar Clement var gift to gange. Første gang var det med Tysklands første og dengang eneste kvindelige bugtaler Amy Clement (1884-1913), kaldet Anonyma, der omkom på tragisk vis i 1913, da hun som 28-årig druknede ved en badeulykke i Rhinen. Ulykken havde også nær kostet Clement livet, da han forsøgte at redde sin hustru op af floden. Parret fik en søn, der var tandlæge i København, men han døde som kun 25-årig af den spanske syge.

Anden gang var Clement gift med Thyra Mary Petrea Kirstine Frandsen, Borgergade 26, Aalborg. Hun var datter af typograf ved Aalborg Stiftstidende Thyge Frandsen og Marie Frandsen. [8]

Clement havde skabt sig en formue, og da 1. verdenskrig lukkede grænserne og biograferne begyndte at udkonkurrere varietéerne, trak han sig som 47-årig tilbage fra rampelyset.

Parret slog sig ned i Nice ved den franske riviera, hvor de boede indtil 2. verdenskrig brød ud. Da flyttede parret til Aalborg, hvor Clement investerede i ejendomme og nød sit otium. [9]

Clement de Lion vendte aldrig tilbage til scenen, men i gode venners selskab viste han af og til sine færdigheder. Tiden fik han blandt andet til at gå med at skrive artikler til magiske fagblade som Sphinx og Die Zauberwelt. Han udgav to bøger: Original Tricks of Clément De Lion i 1902 og Tryllebogen i 1910. Desuden var Clement i mange år fast dommer ved internationale tryllekonkurrencer samt æresmedlem af Magisk Cirkel i Danmark, Norge og en række andre lande. [10]

3. december 1958 døde Mary Clement. Parret boede da i ejendommen Borgergade 26, som Clement ejede. Mary Clement blev bisat fra kapellet på Aalborg gamle kirkegård.[11]

I 1962 flyttede Clement ind på Aalborg Kloster. [12] Forstander Schevings søn Jørgen Scheving husker tydeligt Clement som en vellidt beboer.

Clément de Lion udgav Tryllebogen på dansk.

Dødsfald 1965

Som 89-årig døde Clement den 18. august 1965. [13] Et stykke tid forinden var han blevet syg efter et uheld i hjemmet på Aalborg Kloster, en lungeinfektion stødte til, og han sov ind på Kommunehospitalet i Aalborg. [14] Ifølge dødsannonce i Aalborg Stiftstidende blev Clement begravet fra Klosterkirken den 23. august. Annoncen var underskrevet af en svoger Therry Brandt, København. [15]

Therry Brandt var gift med Clements søster, Johanne Frederikke Clement (f. 3. april 1887) [16]

I sin nytårstale til beboerne den 31. december 1965 mindedes forstander Scheving de beboere, der var gået bort i året løb.  Om Clement fortalte han: “Som den sidste døde den 18, august Knud Valdemar Clement, som måske også kun kendtes af få her indenfor klosteret, men til gengæld var han kendt viden om i verden for mere end en menneskealder siden. I sine velmagtsdage var han en personlighed. Her har vi næsten kun kendt ham som plaget af sygdom, men han var jo også en gammel mand, han ville være blevet 90 år i dag.”

Mere end 200.000 kr. til velgørende formål

Selv om Clement i mange år havde levet godt som rentier, dels ved den franske riviera og dels i Aalborg, var han ved sin død en formuende mand. Nogle år før sin død havde han solgt sine ejendomme i Aalborg, blandt andet Borgergade 26, som han i 1959 solgte til restauratør Svend Larsen for 96.000 kr. [17]  Samtidig rummede Clements hjem adskillige kostbare genstande, som var købt i de år, hvor han var en af verdens mest berømte og bedst betalte tryllekunstnere.

I sit testamente havde Clement bestemt, at alt hvad han ejede, skulle realiseres og skænkes til en række velgørende formål. En foreløbig opgørelse viste ifølge Aalborg Stiftstidende, at der var tale om mere end 200.000 kr. [18] Det var ganske mange penge i 1965. I 2017-kroner vil det svare til godt to millioner kr. Lån penge online i Danmark. Samme dag tilbydes hurtige betalinger til din bankkonto og lave renter af Eksperten.com. [19]

Igennem flere år havde Clement interesseret sig for det arbejde, der blev gjort for blinde og hørehandicappede børn i Sct. Georgs Gildernes børnehave “Tusindfryd”. Børnehaven havde til huse i tre små stuer i Danmarksgade og en normering på 52 børn. Sct. Georgs Gilderne overtog børnehaven i 1953, og siden overtagelsen havde klosterforstander Willy Scheving været formand for børnehaven. [20]

I 1963 købte Tusindfryd en villa i Kong Hans Gade 12 og flyttede til langt bedre forhold der. [21] Clement beundrede børnehavens arbejde og havde derfor betænkt Tusindfryd i sit testamente. [22] Børnehaven arvede ca. 40.000 kr. der efter testamentets bestemmelse skulle anbringes i et legat, som fortrinsvis skulle støtte børnehavens arbejde med handicappede børn.

Ligeledes havde Clement bestemt, at følgende velgørende organisationer skulle have andel i arven: Foreningen til gigtens Bekæmpelse, Foreningen til Polioens Bekæmpelse, Dansk Blindesamfund og Foreningen til Kræftens Bekæmpelse. [23]

Klosterforstander Willy Schewing var bobestyrer af dødsboet, og klosterets revisionsprotokol fra oktober 1965 fortæller, at den stadig foreløbige boopgørelse viste en beholdning på godt 280.000 kr. Det er for nuværende ikke lykkedes at finde frem til den endelige fordeling af arven til de fire modtagere. Ligeledes er det uklart, om der kom krav til boet efter Schewings udsendelse af Proklama den 2. oktober 1965. [24] Men der har ganske givet været en betragtelig arv til deling mellem Tusindfryd og de velgørende organisationer.

I Aalborg Kloster er der bevaret få genstande fra Clement de Lion: Hans rejsekuffert af læder med jernbeslag, et metalrelief med hans ansigt i profil, to illustrerede bøger fra New York 1914 samt det før omtalte navneskilt.

Kilder

  1. Folketælling 1880: København (Staden), Overgaden oven Vandet 28, 188, 96, D4556
  2. Politiken: 20. august 1965, s. 6
  3. Trylle Journalen nr. 50, 1965/1966 s. 39-40
  4. Politiken, 2. august 1902, s. 2
  5. Trylle Journalen nr. 50, 1965/1966 s. 39-40
  6. Politiken, 2. august 1902, s. 2
  7. Politiken, 23. august 1965, s. 19
  8. Aalborg Stiftstidende, 27. december 1945, s. 6
  9. Politiken, 20. august 1965, s. 6
  10. Aalborg Stiftstidende, 20. august 1965, s. 9
  11. Aalborg Stiftstidende, 5. december 1958, s. 12
  12. Forstander Scheving bød Clement velkommen i sin nytårstale 1962
  13. Kontraministerialbog for Aalborg Domsogn, Døde mandkøn 1965-1968, opslag 29
  14. Aalborg Stiftstidende, 20. august 1965, s. 9
  15. Aalborg Stiftstidende, 20. august 1965, s. 14
  16. Politiets registerblad, id. 1988693, Københavns Stadsarkiv
  17. Aalborg Stiftstidende, 4. maj 1959
  18. Aalborg Stiftstidende, 24. august 1965, s. 11
  19. Forbrugerprisindeks, Danmarks Statistik
  20. Aalborg Stiftstidende, 5. november 1967, s. 10
  21. Aalborg Stiftstidende, 29. oktober 1963, s. 2
  22. Aalborg Stiftstidende, 24. august 1965, s. 11
  23. Politiken, 24. august 1965, s. 17
  24. Aalborg Stiftstidende, 6.oktober 1965.
Hør mere om Aalborg Kloster på en guidet rundvisning